Billeder fra Perhentian Island i Malaysia

Billeder fra Perhentian Island i Malaysia

Perhentian Island i det nordøstlige Malaysia (lige syd for den thailandske grænse) bød på afslapning og dykning i verdensklasse. Vi så bl.a. havskildpadder, hajer, humphead parrotfish og meget andet. Her er et lille uddrag af de billeder vi tog, da vi nød livet på Perhentian Island.

Billedet ovenfor er taget i den ene ende af Coral Bay på Pulau Perhentian Kecil. Coral Bay har en utrolig flot og hyggelig strand – den bedste på øen, efter min mening.

Midt på dagen var der så varmt, at stranden var mere eller mindre øde. Heldigvis var der virkelig god snorkling og dykning lidt ude i det kølende vand. Det var virkelig et lækkert sted. Bagerst i billedet kan man se den karakteristiske mole, som leder ind til stedet Shari-la, hvor vi boede.

Vi ville ønske, at vi havde booket hotel hjemmefra til Perhentian Island – for da vi gennem et rejsebureau i Kuala Lumpur forsøgte at booke et sted at overnatte, meldte de alt udsolgt. Vi tog dog ud til øen alligevel, og fandt heldigvis et sted. Skal du til Perhentian Island, vil jeg anbefale dig at Booke hotel hjemmefra.

 

Coral Bay, Perhentian

Opskrift på en god morgen:

Morgenmad:

  • Masser af frisk frugt
  • Youghurt til at hælde over frugten
  • Kold is-te (kunne også have været en watermelon shake)

Derudover:

  • Skyfri himmel og havudsigt
  • Solcreme til afslapning på stranden senere 🙂

Morgenmad på ø i Malaysia

Taget på øen Kecil (Perhentian Island) fra Coral Bay. Her havde vi nogle meget smukke solnedgange.

Solnedgang i Perhentian

 

Taget fra skibsbroen på stranden Coral Bay på den lille af de to Perhentian Islands. Skibsbroen går direkte ind til Shari-la, et af de dyrere steder på stranden.

På øen var der nogle meget flotte solnedgange – denne var specielt flot, pga. striberne i himlen. Taget i august måned.

Solnedgang Perhentian Kecil

 

Perhentian Islands er hovedsagligt bosat af lokale, som lever af turisterne. Her leger nogle af de lokale børn i vandkanten mens solen går ned. Dette billede fik jeg senere fremkaldt som plakat, og det hænger nu i mit soveværelse.

Børn i vandet, Malaysia

 

Først på aftenen blev et hold dykkere færdige med at lave øvelser og kom indad mod land. Det blev meget lavvandet i løbet af dagen, og dykkerne ville garanteret have foretrykket at svømme under vandet, fremfor at gå med det tunge udstyr.

Dykkere Perhentian Island

 

Vandet omkring Perhentian Islands er fuld af liv, hvilket desværre kan være lidt svært at fotografere oppefra. Men de her småfisk på 10-20 cm. var ofte oppe ved overfladen. På billedet var de meget livlige, fordi vi havde kastet nogle kiks ud til dem.

Fisk perhentian island

 

Måske bedre kendt som en Green Turtle eller Green Seaturtle.

Vi så denne store havskildpadde på det korteste stykke mellem de to Perhentian Islands i Malaysia (Kecil og Besar) på omkring 4-5 meters dybde. Skildpadden var omkring 130 cm. lang og så ikke ud til at bekymre sig om os. Vi fik derfor lov til at se på den i 3-4 minutter, før den roligt svømmede væk. Udover at spise en masse havgræs var den oppe for at trække vejret to gange.

Den grønne havskildpadde er desværre en truet dyreart.

Green Turtle

Denne grønne havskildpadde (Green Turtle) er på billedet på vej op efter en mundfuld luft. Derefter svømmede den ned på bunden igen, hvor den fortsatte med at roligt at spise planter.

Havskildpadde

 

Nogle af disse hajer var meget nysgerrige (eller sultne) og kredsede omkring os længe, andre forsvandt lynhurtigt efter vi havde fået øje på dem. Vi så flest da vi snorklede – måske fordi hajerne hurtigt blev skræmt væk af boblerne da vi dykkede.

Hajen er af typen Blacktip reef shark, og kan blive op til 180 cm. lang og veje op til 40-45 kg. Vi så flere eksemplarer, mange helt tæt på kysten af den lille ø ved Perhentian Islands.

Reefshark i Perhentian Island

 

Taget på omkring 2 meters dybde ud fra Perhentian Island i det nordlige Malaysia. Her var der masser af anemoner, hvor de fleste var beboet af klovnefisk. Her ses de mest kendte af slagsen – men vi så også andre typer af klovnefisk, både under snorkelture og dyk.

Selvom de ser søde ud, så er klovnefisken også en lille hidsig fisk, der ikke er bange for at beskytte dets territorium. Hvis man kommer lidt for tæt på anemonen, farer fisken ud for at jage en væk. Men klovnefisken bevæger sig aldrig mere end op til ca. 20 cm væk fra sin søanemone, som den ellers lever det meste af livet i og omkring.

For ikke at blive angrebet af søanemonens gift, udskiller klovnefiskene noget slim, og kan derfor bevæge sig frit ud og ind af anemonen. Selvom søanemonerne ligner planter, er de i virkeligheden dyr, som er i familie med brandmanden. De er glubske rovdyr, der lever af at forgifte de byttedyr, der kommer i kontakt med søanemones tentakler.

Både søanemonerne og klovnefiskene var meget sjove og flotte at betragte.

Klovnefisk

 

Disse små hajer kan blive op til ca. 180 cm lange og veje op til 40-45 kg. De er nemme at kende pga. den sorte plet øverst på rygfinnen, som har givet hajen dets navn.

Vi så en del af disse hajer i Malaysia tæt på kysten af den lille ø, Palau Perhentian Kecil. Nogle gange svømmede de på så lavt vand, at vi selv havde svært ved at svømme der.

Bestanden af denne haj er faldende (ligesom alle andre hajer) da de er eftertragtede pga. deres finner, der benyttes til hajfinnesuppe.

Black Tipped Reef Shark

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


Kategori
Malaysia