Fantasy of Flight
Tilføjet 18/06-2010, 21:25 af Skalstrup

Fantasy of Flight er et fly museum med verdens største private flysamling. Museet ligger i Polk City, ca. 55 km fra Orlando.

Museet er absolut et besøg værd og specielt er entreen til selve museet virkelig godt lavet. Efter at have betalt entre, går man ind igennem en telt åbning, og pludselig står man bag i et transportfly fra anden verdenskrig og bevæger sig frem til fronten for at "hoppe" ud med faldskærm. Når man forlader flyet bliver man mødt af en kraftig vind og en smuk stjerne himmel - Virkelig godt lavet, og sådan fortsætter det igennem yderligere et par scenarier: En skyttekrav og en tur med en B-17 Flying Fortress på bombetogt. Efter scenarierne kommer man til hangarerne med fly, biler, motorer og simulatorer.

En af de ting som også er med til at gøre museet specielt er muligheden for at komme ud og flyve med enten en "New Standard D-25" eller en "Boeing Stearman PT-17". Jeg valgte at tage en tur med "New Standard D-25".

Flyet kan medtage op til 4 passagerer, men på turen var vi kun 3, så jeg sad alene forrest. Bagved sad 2 kvindelige amerikanere og endelig bagerst sad piloten. Det var en fantastisk oplevelse at sidde i et åbent cockpit og føle vinden i ansigtet, og se en del af Florida oppefra, flyve ud over vand og se skyerne spejle sig i vandet, se alligatorer ligge og tage sol og..................Ja, det er svært at sætte ord på - det skal opleves. Start og landing foregik i øvrigt fra en græsbane.

Endelig gennemfører museet dagligt (hvis vejret tillader det) en flyveopvisning med et af museets fly

Link til websidehttp://www.fantasyofflight.com

(3 stemmer)

Kommentarer

Log ind for at kommentere


#1 af mestersen

29/06-2010, 16:18

Det lyder spændende.
Hvad var prisen for sådan en tur? Og hvor længe varede flyveturen cirka?

#2 af Skalstrup

29/06-2010, 20:01

Turen i D-25 koster 70$ + tax pr. person ( op til 4 personer) og varer 15 min:
http://www.michaelhkristensen.dk/d25.jpg

Turen i Stearman koster 230$ + tax og varer 30 min, men så er der også kun dig og piloten:
http://www.michaelhkristensen.dk/stearman.jpg


Vis flere tips til Florida


Skriv et tip