Godtur.dk — rejs hele året

Billeder af Colosseum

·Italien

Køber man en billet, som i øvrigt også giver adgang til Palatine Hill, kan man få lov til også at se det indre af Colosseum og føle stemningen indefra. Hvis du skal en tur til det gamle amfiteater, vil jeg i øvrigt anbefale dig at læse denne artikel om at købe din billet til Colosseum og spare timevis i kø.

colosseum indefra

Colosseum en dejlig dag i marts måned. Havde jeg sænket kameraet et par grader, ville du også kunne se alle de andre turister, som også var mødt op for at se det gamle amfiteater.

colosseum i solskin

Der var i Colosseum plads til omkring 50.000 tilskuere og målene var 188 x 156 meter. Der var 76 indgange og personlige indgange til byens spidser, herunder kejseren. en til byens magistrater, en til kejseren.

Om Colosseum

Byggeriet begyndte under kejser Vespasian omkring år 72 og stod færdigt otte år senere. Navnet Colosseum kommer ikke af størrelsen, men af en kolossal statue af Nero, der stod ved siden af.

Under arenagulvet lå hypogeum — et system af gange, celler og elevatorer, hvor dyr og gladiatorer blev holdt, indtil de blev hejst op midt i forestillingen. Det er i dag synligt, fordi gulvet er væk, og en del af det kan besøges med særlig billet.

Bygningen har mistet omkring to tredjedele af sin oprindelige stenmasse. Ikke til jordskælv alene, men fordi den i middelalderen fungerede som stenbrud — materialer herfra findes i flere af Roms kirker og paladser, blandt andet Peterskirken.