Find vej i Europa
Du skal på bilferie ned gennem Europa, og spørger dig selv, hvordan du nemmest finder vej til de stop og den destination, du hjemmefra har planlagt. Her er 5 tips til at finde vej i Europa og tage på bilferie uden nogen form for slinger eller frustrationer.
Prøv også vores ruteberegner her på Godtur.dk. Du kan beregne en rute mellem to destinationer.
- Notér dig samtlige adresser og vejforklaringer hjemmefra Mange af de mere afsides hoteller, kroer og campingpladser lægger adresser og ruteforklaringer ud på deres hjemmeside. Det er altid en god idé at printe disse ud og medbringe dem i bilen, især fordi GPS’en eller vejkortet kan være svær at tyde eller fejle helt.
- Medbring et godt gammeldags vejkort GPS’en er smart og for de fleste ikke til at undvære. Derudover er det elektronik og en værdigenstand, som både kan gå i stykker eller blive stjålet. Sørg for at du ikke er hjælpeløs hvis uheldet er ude og medbring derfor et godt gammeldags vejkort. Det er ligeledes nyttigt at have med, hvis man skal planlægge ture i området eller spørge lokale om vej.
- GPS’en med vejkort over Europa Langt de fleste destinationer kan slås på GPS’en via adressen. Har du allerede en GPS, så undersøg hvile(t) kort, der allerede er installeret. Det er nemlig ikke sikkert, at du har kort til Europa, eller det land du gerne vil feriere i. Et andet generelt råd til brug af GPS er ikke at indtaste sin hjemmeadresse under ikonen eller fanen “hjem”. Det bliver alt for nemt for tyvene at stjæle dit nøglebundt, og derefter din bil og så køre direkte hjem til dig, for uden problemer at kunne låse sig ind.
- FDM Ruteplan for Europa Er du medlem af FDM kan du planlægge ferien med deres online værktøj til ruteplanlægning. Her bliver alle nyere ændringer registreret, uanset om det er åbning af nye strækninger på motorvejen, vinterlukkede pas eller prisstigning på vejgebyr. Der er desuden udvidede kørselsvejledninger til utallige hoteller og campingpladser.
- Google Maps og Google Earth Som en mellemting mellem FDMs ruteplan og det almindelige vejkort, kan du benytte Google Maps og/eller Google Earth. Som navnet antyder, så er det Googles kortlægning af så godt som hele verden, hvor du kan zoome ind og ud, planlægge ruter, gemme locationer, få et overblik over naturen eller en by og meget andet. Har du en laptop med på bilferien – eller har du en smartphone – kan du undervejs på ferien opnå både glæde og nytte med især Google Maps Til Google Maps Til Google Earth
Går alt andet galt, så må man heller ikke ignorere værdien af at spørge om vej, med kropssprog, fagter og pegende fingre. Nogle gange er det både lettest og hurtigst. Held og lykke med at finde vej i Europa.
Ingen kommentarer